Anne Marie Løns bog Dværgenes Dans er på en gang en varm kærlighedshistorie, en slægtshistorie og et billede af 1920ernes Danmark.

Hovedpersonen er dværgen Tyge Willhof-Holm - organist og ansat ved begravelsesvæsnet i København, han er 32 år i 1922, der er året i fortællingen. Faderen havde gerne set ham som musiker i Det Kongelige Kapel, men Tyge har indset sine begrænsninger og fundet sig et arbejde uafhængigt af familiens økonomi. Han er en smuk dværg, han er forfængelig - han forsøger at virke højere ved frisuren og skoenes hjælp-, han er velplejet og uafhængig.

Han er vokset op som efternøler på stamgodset Willhofsgave ved Horsens Fjord som den sidste af en stor søskendeflok bestående af syv kønne (hjemmeboende) søstre og en bror. Faderen insisterer på at bevare godset som stamhus, men bevæger sig mod en truende ruin, mens familien synes at uddø: alle søstre er ugifte, og broderen holder sig til mænd.

Centralt i Tyges liv står husfaktotumet Vidde, der ligger for døden i 1922. Hun bliver nøglen til Tyges store kærlighed, der opstår, da Tyge ser en smuk kvindeprofil i spejlet, mens han spiller til en begravelse. Kvinden viser sig at være Viddes ukendte barnebarn, datter af den uægte søn Vidde bortgav kort efter fødslen, inden hun blev hushjælp i Tyges familie.

Rig og varm fortælling

Gads Forlag 1999, 365 sider.