En gribende fortælling om Emil og hans far, lægen Viktor Ulvdal. De to lever alene sammen som en lille tryg toenighed fra den dag Emils mor forsvinder da han er syv år gammel. Nu er Emil en voksen mand med eget liv og Viktor på 85 er rask og rørig. Men Viktor får et hjerteanfald og herefter går det ned af bakke. Hans krop er stærk og den nedbrydes kun langsomt, men hjernen sætter hurtigere ud. På 2 ½ år går Viktor Ulvdal fra at være en særdeles velholdt ældre herre til en gamling med inkontinens, næsten berøvet sit sprog og førlighed efter flere blodpropper.

Titlen stammer fra en sang som Emil får på hjernen en aften han er taget hjem fra endnu et besøg hos faderen. “Så højt var du elsket” er en harsk kritik af den måde vi behandler syge ældre på i dagens velfærdssamfund, hvor man nærmest ikke kan få lov at blive lukket ind på et plejehjem før man er helt katatonisk.

Vi kommer på en barsk tur gennem det offentlige, der ikke rigtig har råd eller rum til at tage sig ordentligt af de ældre – noget der synes helt magen til i DK. Viktor bliver sendt hjem fra hospitalerne selvom han er gammel og skrantende og ikke længere altid helt sig selv. Så får han tid på korttidspladser på plejehjem – og bliver sendt hjem – eller også bliver han sendt på hjem, hvor de andre sidder og savler og er helt tabt for dette liv som en ond henvisning til hvor Viktor selv er på vej hen.

Sønnens smerte er til at tage at føle på, men samtidig er den også en bekræftelse af kærligheden. Af samhørigheden mellem en stærk ordentlig mand og hans noget bange søn. Det smertefulde hører med til at elske. Men historien handler også om at få øje på livet midt i afskeden. Og at man kan vælge at styrke sine relationer og rykke sammen og støtte hinanden mens døden rykker nær.

En langsomt fremadskridende fortælling, men smuk er den.

Tiderne Skifter - 2011