Hus og Hjem Forlag - København 1911

I Balders Død udforskede Johannes Ewald grænseregionen mellem fornuft og galskab. Balder er den lidenskabelige elsker, der ikke vil affinde sig med de sociale konventioner og i stedet kræver ret til at elske helt og fuldt. Det dør han af. Men hans oprørske lidenskab rokker samtidig ved gudernes fornuftige verdensorden: Det er Balders kærlighed, der giver den onde jætte Loke mulighed for at slå til, og dermed åbner Balder, uden selv at vide det eller ville det, for Ragnarok; Balders lidenskab er et varsel om den gamle ordens sammenbrud. En ny selvrådig individualisme bryder således frem i Balders Død .

Stykket førte til en opfordring om at skrive et nationalt syngespil. Det resulterede i Fiskerne , der året efter udgivelsen blev opført på kongens fødselsdag i 1780. Stykket hylder loyalt folket, adelen og kongehuset. Her belønnes nogle fiskere for en heltemodig redningsdåd, et stof, Ewald hentede fra en virkelig samtidsbegivenhed.

Ewald lod i en historisk sang, der blev Danmarks kongesang, Christian 4. tæmme det uregerlige hav: "Kong Christian stod ved høien Mast". Endnu en gang hyldede Ewald den heroiske handling. Kun den giver livet betydning.