Bernhard Schlinks roman ”Højtlæseren” tager sit udgangspunkt i de sene 1950ere i en mindre by i det sydvestlige Vesttyskland.
Hovedpersonen Michael er femten år, da han kommer i lidt pinlige omstændigheder og får en håndsrækning af en ham ganske ukendt, ca. tyve år ældre kvinde.
I Michaels (små)borgerlige familie holder man på formerne, så hans mor beordrer ham hen til kvinden med en buket blomster som tak for hjælpen.
Denne gestus åbner vejen for et bekendtskab af uforudsete og for Michael uforudsigelige dimensioner – pubertetsdrengen oplever sin sexuelle debut med den modne kvinde, meget smukt og nænsomt beskrevet.
Snart udvikler det umage par sine helt egne ritualer – Michael besøger kvinden, Hanna, hver dag efter skole – og somme tider pjækker han for at besøge hende tidligt. Skulle han få lyst til at tage for let på skolearbejdet, er Hanna over ham med en heftighed, han slet ikke forstår.
“”…Hvis jeg skal klare at blive rykket op, bliver jeg nødt til at læse de dumme lektier som en gal. Jeg burde også være i skole nu.” Jeg fortalte hende om mit pjækkeri.
“Af sted.” Hun slog dynen til side. “Ud af min seng. Og du kommer ikke igen, hvis du ikke laver dine lektier. Skulle dine lektier være dumme? Dumme?…..”” (side 29)
Så Michael læser sine lektier, for samværet med Hanna vil han ikke undvære – og undertiden ønsker Hanna, at han læser højt for hende af de litterære værker, der indgår i hans pensum.
Sommeren bliver helt forrygende for Michael; undertiden undrer han sig dog over det, han opfatter som en afstand, en fjernhed mellem Hanna og ham, en tilstand som ikke føres tilbage til aldersforskellen, og en tilstand som Hanna overhovedet ikke vil drøfte.

En dag er Hanna sporløst forsvundet, uden den mindste forudgående forklaring.

År senere, i midten af 1960erne, ser Michael, nu jurastuderende, hende i en retssal. Hun er anklaget for hændelser under krigen. De to får ikke kontakt med hinanden før langt senere – og da er det blevet klart for Michael, hvorfor Hanna i sin tid lagde afstand til ham.

Romanen har flere temaer; drengens møde med den modne kvinde er væsentligt, og absolut også generationsopgøret mod fædregenerationen i Vesttysklands “Wirtschaftswunder”-samfund.
Og under det hele det eksistentielle spørgsmål: Hvad er ondskab, hvad er skyld? Hvem kan tillade sig at dømme?