Pio's Boghandel 1902

Axel Lundegård (1861-1930). Den skånske præstesøn kom som 24-årig i 1885 forbindelse med den litterære redaktør på den nye københavneravis Politiken , Edvard Brandes, og de blev hurtigt gode venner: "Vi Par Mennesker i Literaturen, der mener det samme, bør ogsaa staa sammen som gode Kammerater," skriver den 38-årige Brandes 8. september; som broderen Georg savner også Edvard nye soldater i fremskridtets indskrumpne hær. Lundegård havde gjort et opgør med sin kristelige opdragelse langt kraftigere og tidligere end den unge Pontoppidan. Efter tre studenterår i Stockholm, var han 1886-89 indskrevet ved Københavns Universitet. I disse år bidrog Lundegård med artikler til Politiken . Det var sandsynligvis netop gennem Edv. Brandes at Pontoppidan traf Lundegård i foråret 1887 og ville gøre ham til sin svenske oversætter af Fra Hytterne . Men det var først da Pontoppidan efter seperationen fra sin første kone, Marie, i efteråret 1888 flyttede til København, at et nært venskab opstod imellem de to. Lundegård flyttede ind på Frk. Haugsteds pensionat i Frederiksberg Allé hvor også Pontoppidan indtog sine aftensmåltider, mens han selvboede henne på Engtoftevej 3.

Sporene af Lundegård i Danmark er ikke særligt optrukne. I sine Erindringer (1937) fortæller Carl Behrens (s. 89) at Lundegård i pinsen 1886 deltog i Studentersamfundets tur til Horsens og herunder, sammen med Ivar Berendsen, "gjorde Stormkur til en lille, blond Præstedatter, vi traf ved Ankomsten til Horsens, og som aldeles ikke kunde forstaa Lundegårds svenske Sprog, men slog en kvidrende Latter op". Her har vi muligvis en kilde til hvordan Pontoppidans forhold til brdr. Berendsen kan være opstået. Eller omvendt hvordan forholdet til Lundegård er opstået. Heri skal yderligere forskes.

I november 1893 blev Lundegård gift med den skotske Jane (Jeanie) Mac Dowall (1870-1946). Hun gav anledning til sider af romanen Prometheus (1893; da. 1894) hvori Lundegård også har "portrætteret" Georg Brandes. Den svenske forfatterkollega Oscar Levertin harcellerede således i et brev til Edv. Brandes: "Tänk Lundegård, som fått sin fortjusande miss och så skrivit en tjock roman på 500 sidor med titeln Prometeus – man nekar sig ingenting!" (BBB bd. VII, s. 72). I et følgende brev kalder Levetin romanen for "Lundegårds långa sötvattensbok", som "har gjort en stor lycka bland de 1000 damer, som läser böckerna här hemma – de finna den ljuflig, och den konkurrerrar segerikt med Stockholms stora konditor, Oscar Berg" ( op.cit. s. 73). I anledning af bogen skrev Georg Brandes 6.2.1894 til Ellen Key: "Jeg hører, at nu har ogsaa Hr. Lundegaard, den Sjæl, skrevet en Slags Bog imod mig. Selv har jeg ej set den. Han er ogsaa en af den Milliard, jeg skal have forført, og som senere har rystet mig af sig. Jeg vidste ikke han var til, da han kom og kjedede mig med sit Ovehæng Aar efter Aar. Aldrig har han interesseret mig; jeg havde Medlidenhed med ham; og aldrig har jeg forsøgt at indvirke det mindst Gran paa hans Meninger." ( op.cit. s. 151). Når Lundegård ikke desto mindre optræder på Georg Brandes' forræderliste fra 1924, skyldes det ikke nødvendigvis at han underdriver i 1894, men snarere at han blev umådeligt opbragt over Lundegårds roman Elsa Finna (1902).

Der er (i Skjerbæks brevbase) registreret 134 breve fra Lundegård til Pontoppidan 73. De er dog ikke alle bevaret. Brevene til Lundegård befinder sig på universitetsbiblioteket i Lund, breve fra Lundegård på Det Kongelige Bibliotek i København. En brevveksling er ligeledes delvis bevaret mellem Lundegård og Edv. Brandes fra årene 1885-96.