I 1959 flytter Alice og Erik Horn og deres lille datter, Marie-Louise, til forstaden Vase i nærheden af landets næststørste by, Rossel. De køber en nyopført bungalow i Vases velstående middelklassekvarter. Samme år får de deres andet barn, Flora, og senere kommer Marc til. I Vase er 1960’ernes ungdomsoprør først og fremmest noget, der sker i fjernsynet, men da Eric møder en gammel ven, som bor i kollektiv, vækkes hans interesse for tidens nye strømninger. Inspireret af vennen kommer Eric dels til at tro på muligheden af en verdensomspændende og frisættende kærlighedsrevolution, dels vækkes hans lyst til selv at kaste sig ud i seksuelle eksperimenter. Af lige dele nysgerrighed og angst for at miste Eric indvilliger Alice i at åbne deres ægteskab for andre. Følelsen af at blive slave af sin egen lyst og ikke længere kunne opretholde forestillingen om at være en god mor i en lykkelig familie, kaster Alice ud i en krise.

Hvad man ikke ved beskriver en familie, der går i opløsning i forældrenes ønske om at følge med ungdomsoprørets kærligheds- og frihedsidealer. Romanen handler om forholdet mellem mænd og kvinder og seksualitet gennem generationer, om frihedsdrømme og længslen efter at høre til.