× Budafgivelse er afsluttet for dette produkt.
Aktiv

Carl Koch - Hans Adolf Brorson (C3)

Annoncebillede
Nuværende pris 24,75 kr. ( ) Ingen mindstepris
Dit maksumum bud er 0,00 kr.

kr.
Minimums bud 24,75 kr.
Eller
Eller
Tid tilbage 17 Dage, 17:55:36
Yah.dk vil byde trinvist op for dig indtil dit maksimum bud er nået. Dit maksimum bud er ikke synligt for andre brugere.
Dit bud er en kontrakt mellem dig og køber. Hvis du har det højeste bud vil du indgå en bindende aftale med sælger efter reglerne om salg på auktion.
Betalingsmuligheder
Betalingsinstruktioner
bank overførsel
Detaljer
Auktionsnr. 73222155
Slutdato
Startdato
Beskrivelse

 Fra seriem Mennesker i Litteraturens, kunstens, politikens og videnskabens tjeneste

Hans Adolph Brorson lever fra 1694 og til 1764. Han kommer til verden i den sønderjyske by Randerup, hvor faderen, Broder Brodersen er præst. Der er tre børn i hjemmet. Nikolaj født i 1690, Broder født i 1692 og Hans Adolph i 1694. Faderen dør, da Hans er 10 år gammel, og moderen gifter sig med hans efterfølger i embedet ( Holbek, drengenes huslærer), som i 1709 sender de tre drenge til Ribe latinskole. I 1710 bliver Nikolaj student, de to andre i 1712, og de rejser til København for at studere teologi. I 1714 får Nikolaj og Broder teologisk embedseksamen og rejser tilbage Sønderjylland, hvor Nikolaj efter en studierejse til Kiel bliver præst i Bedsted og Broder huslærer hos provsten i Ribe. Hans Adolph er nu ene tilbage i København. Han forsømmer teologistudiet, tager ingen eksaminer og vender tilbage til Randerup. Den sidste tid i København er han deprimeret og syg. En tid bor han hos Nikolaj, som er nygift og ivrig pietist, senere hos moderen og stedfaderen i Randerup Præstegård. Efter en tid bliver han huslærer på Løgumkloster hos morbroderen Nikolaj Clausen, der er amtsforvalter. Her underviser han indtil 1722 sin fætter Johan og kusine Katrine. Det er også her, han stifter bekendtskab med den nye åndelige strømning, pietismen, der kommer fra Tyskland og i første halvdel af århundredet breder sig til hele Danmark. I 1722 bliver han forlovet med kusinen Katrine og vender tilbage til København, hvor han indstiller sig til teologisk kandidateksamen, går op og består. Han gifter sig med kusinen. Meget belejliget dør stedfaderen, og Hans Adolph får tilbudt kaldet i Randerup. Her virker han som præst indtil 1729, hvor han bliver tredje og dansk præst i Tønder. I Randerup har Katrine født ham 6 børn, tre af dem lever. I Tønder skal Brorson være præst for det danske mindretal, d.v.s. bønderne i Emmerske og omegn og tjenefolkene hos de tysktalende borgere i Tønder. Det er et opslidende arbejde, bl.a. skal han hver morgen samle bønderne uden for byen til andagt. Men det er grødetid for hans digtning, og det er her (i 1732), han udgiver sin første digtsamling, de julesalmer, vi stadig holder meget af.
   I 1736 kaldes han til provst i Ribe og i 1741 bliver han udnævnt til biskop samme sted. I denne stilling fungerer han indtil sin død i 1764. Brorsons liv var ikke let. Han led af svære depressioner og måtte ofte ligge til sengs i længere tid. I 1746 har han det så elendigt, at han sender bud til præsten i Stepping, der huser herrnhutiske emisærer, og beder ham sende en "broder" til hjælp og trøst. Det er et kapitel for sig, som læseren kan orientere sig om f.eks. i min roman, som netop her ligger helt tæt til kilderne. Dels havde Brorson et skrøbeligt helbred ( fysisk og åndeligt), og dels var han som så mange i tiden plaget af hyppige dødsfald i familien, mange af hans børn dør som små, den ældste søn Nikolaj bliver sindssyg, og den elskede Katrine dør i barselsseng med det 13 barn. Han bliver senere gift med Johanne, der også føder ham nogle børn.
   Som biskop var han, når han ellers var rask, flittig og omhyggelig, det kan man se af hans visitatsberetninger. Hvor nidkær, han kunne være i tjenesten, fremgår tydeligt af den smertefulde proces mod præsten i Verst, Niels Tøxen, også den kan man læse om i romanen. Som prædikant var han fremragende, folk strømmede til, så mange måtte stå eller sidde på gulvet. Han prædikede efter sigende, så tårerne strømmede. Men så skal man huske på, at det var en tid, hvor man gerne måtte vise sine følelser, og hvor man græd af hjertens lyst, når der var noget, der rørte dette hjertet. Og det skulle pietisterne nok sørge for, at der var. Pietismen var en nemlig en "hjertesag", det ses måske tydeligst hos den gren af pietismen, som kaldte sig Brødremenigheden (herrnhuterne),og Brorson havde afgjort en stor kærlighed til denne menighed, hvilket efterhånden blev lidt pinligt, da herrnhutismen en tid var forbudt i Danmark. Nu kender de fleste af os mest denne strømning fra honninghjerterne, som man kan købe og uhm ,,, spise i Christiansfeld, hvor en lille brødremenighed har overlevet. Brorson er ligesom Kingo omkring de 70 år, da han dør.

 

 

 

 

Der er ingen spørgsmål til denne auktion